Forfatterarkiv: Smil i hverdagen

Den klassiske strømpe! Nu med lidt mere

Jeg har i dag været heldig, og få fat i en klassiker fra Hummel (eller næsten da😉). Den kendte Snubbie strømpe fra Hummel er nemlig kommet med uld. Jubii 🤗 Så vidt jeg ved er der heller ingen andre strømper, som er lavet i uld med dupper under. Det er virkelig nogle strømper jeg har ledt efter, og du kan få dem lige her, endda fragtfri.

Og hvorfor er jeg så vildt glad for det i dag? – ja, hvis du havde spurgt mig for 2 år siden, så havde jeg også været fuldstændig ligeglad. Forskellen fra for 2 år siden og i dag er at jeg er blevet mor for anden gang, og mindstmanden er bare rigtig god til uld. Han er en lille frossenpind, så jeg har svært ved at holde ham ordentlig varm. Det synes jeg at uldstrømper er med til at hjælpe på, men andre uldstrømper er meget glatte at gå rundt med, så de nye snubbie strømper fra HUMMEL er kort sagt FANTASTISKE. De findes udover de viste farver også i en smuk lyserød farve til pigerne.

Afg. Links

Hjemmelavet gaver! – med penge

Vi skal snart til fødselsdag, og fødselslaren ønsker sig kun penge. Et ønsker, som jeg i bund og grund ikke er særlig stor fan, da jeg synes det er meget upersonligt og lidt en afspejling af et samfund i overflod. Men lige præcis mht fødselaren i dag kan jeg godt se mening mht dette ønske😊 Men derfor behøver måden at man får pengene ikke at være kedelig. Min store pige på 5 år og jeg har derfor lavet æsker i dag med det fineste papir fra søstrene grene.

Det er rigtig mange år siden jeg sidst har lavet hjemmelavet æsker, så vi brugte nedenstående youtube video.

Vi har så lagt pengene i æsken, og så blive gaven en hjemmelavet æske med mønter plus en mini pilea, som vi også selv har dyrket. Lidt hjemmelavet til ‘en, som eller kun ønskede sig penge. Håber fødselaren kan se tankerne bag gaverne.

Ha en dejlig søndag til alle jer derude.

Test af lykkepose fra småfolk

Jeg tog for 14 dage en chance og bestilte en lykkepose til lillebror fra småfolk. En pose, som småfolk laver ud fra deres lagersalgsrester, tilpasset efter køn og størrelse. Nogle kunder har været meget utilfredse, og ikke skrevet nogle særlig søde ting på bl.a. Facebook, men jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor man ikke kontakter småfolk direkte, hvis tingene ikke er, som forventet. Nedenfor kan I se den pakke, som jeg modtog:Jeg er yderste tilfreds. Lillebror manglede det hele, og jeg er imponeret over at småfolk giver sig tid til at sammesætte poserne, således at de matcher lidt eller er indenfor samme stil. Det er således ikke sidste gang jeg tager denne chance. Derudover tog de særligt hensyn til noget jeg helst ikke ville modtage i pakken, og det ønske imødekom de også. I kan tilmelde jer til småfolks nyhedsbrev, og blive opdateret, hvornår de igen sælge lykkeposer. Denne gang blev de udsolgt på 17 timer.

 

1 års fødselsdag i dagplejen – og opskrift på bananpandekager

Når kalenderen siger 1 års fødselsdag, så skal det selvfølgelig også fejres i dagplejen. Lillebror havde en vandmelonsbåd med i dagplejen fyldt med vindruer, blåbær og vandmelon. Der skal være nogle fordele ved at have fødselsdag om sommeren 😉 I nærheden af skabet var der også 2 “øer”, som var lavet af bananpandekager.

Opskriften er super simpel på bananpandekagerne.

2 bananer
2 dl. valgfri mel/gryn/flager.
3 æg
1 teske vaniljesukker

Dejen blendes, og derefter steges, som almindelige pandekager. Jeg har typisk 3 stk på af gangen, og steger i smør. Jeg variere ofte de 2 dl. valgfri mel/gryn/flager afhængigt om jeg vil have en luftig pandekage eller om den skal være mere fast. Kombination kan f.eks. være hirseflager/havregryn, havregryn/hvedemel eller hvedemel/durummel.

1 års fødselsdagsønsker til dreng

Ingen fødselsdag uden en ønskeseddel, og ovenfor kan I se nogle af de ting, som stod på lillebrors ønskeseddel. Jeg håber nogle af jer kan få nogle fødselsdagsgaveideer til jeres egne små babyer, når de fylder år.

Jeg har soreret lidt i ønskesedlen, så nogle af ønskerne var lækker luksus, der var noget i alle prisklasser og det var brugbart 🙂 Personligt synes jeg at det var svært at finde gode ønsker til en lille dreng. Jeg må vist bare indse at der ikke er samme valgmuligheder til en dreng, som til en pige :p

Nemme koldhævede boller til hele familien

Jeg er rigtig glad for koldhævede boller. Man laver dejen dagen før, dejen sviner ikke, de kan varieres på mange måder og det er så nemt om morgen, hvor børnene bare gerne vil have morgenmad. Derudover slipper man for dej på fingrene og man kan nøjes med at bruge en skål/gryde samt en grydeske.
Den opskrift jeg bruger er en helt generel basis opskrift til ca. 12-15 boller.

Opskrift på de nemmeste koldhævede boller for hele familien.
– 1/2 l vand
– 1/4 pak gær
– 1-2 teske salt
– 1 spiseske olie
– 1-2 spiseske akaciehonning (alm. honning kan også bruges, men jeg synes at det er nemmere at fordele med akaciehonningen)
– 1 kg mel/korn/gryn (valgfri)

Rør salt, gær, og vand sammen til gæren er opløst. Tilsæt herefter olie og honning. Bland lidt af gangen af din valgte blanding af 1 kg mel/korn/gryn. Dejen bliver meget våd, og skal stå et køligt sted natten over med husholdningsfilm over skålen. Næste morgen forvarmer du ovnen til 175 grader (varmluft), hvorefter du med 2 spiseskeer former bollerne og ligger på en bageplade. De bages i midten af ovnen i ca. 15-20 min.

Jeg mikser tit mel/korn/gryn efter, hvad jeg lige har i skabet. Du kan bruge alt, hvad du lige kan finde på. Bollerne bliver ikke så grove, når jeg f.eks. ved at vores lillebror (9mdr) skal spise dem. Så kan det f.eks. være 2/10 del havregryn, 1/10 del hirseflager og 7/10 del hvedemel. Pas på ikke at lave dem for grove. Selvom hvedemel ikke altid er så populært, så er det også hvedemelet, som hjælper til hævningen. Ellers kan jeg nævne sesamfrø, hørfrø, hakket mandler, speltmel, solsikkerkerner mv.

Sommerferie – pakke til baby

I dag starter ferien for rigtig mange. Den danske industriferie er i uge 29-30-31, samt rigtig mange daginstitution lukker ned i disse uger, så for rigtig mange børnefamilier starter ferien nu her🌞

Jeg er selv ved at pakke for hele familien🙃 Shit et arbejde😅

Især de år vi har haft baby med på ferie har jeg lært at lave en huskesedle over de mest “nødvendige” ting, som bare er træls at undvære på ens sommerferie til baby.

  1. Legetøj/sovebamse. Her er det Jellycat aben.
  2. Universal creme. Her er det den lækre økologiske og uden grim kemi Olivias tryllesalve.
  3. Børnepanodil. 
  4. Solcreme. Her den fra apoteket, da der er eksem i familien
  5. Solhat. Her er det en solhat fra Joha.
  6. Cardigan. Et must uanset køn er cardigans til det meget varierende danske sommervejr. Her er det en unisex cardigan fra FUB. Det super lækre bløde og økologiske danske mærke.

Derudover skal man selvfølgelig have masser af tøj med, bleer og hvis I skal til vandet vil jeg anbefale en uv dragt.

Ha en dejlig sommer🌞

Aff. links.

Luksus biler, motorcykler og flyver til 1 års fødselsdag

I starten af denne her måned holdte vi føselsdag for mindstemanden herhjemme. Der er noget helt særligt ved den første fødselsdag for ens egne børn, så den kommende tid vil det overordnede emne herinde nok indeholde lidt omkring 1 års fødselsdag.

En ting, som jeg har måtte erkende, efter, at jeg er blevet mor til en dreng, er at der bare er meget forskel på drenge og piger. Uanset hvad forsker eller andre i mit netværk. Der er i hvert fald meget forskel på mine børn:)

Nu, hvor lillebror er nr. 2, har jeg også muligheden for at sortere og være lidt mere kritisk overfor ønsker på hans ønskeseddel, da vi jo har en del i forvejen af legetøj og børneudstyr fra storesøster.

I forbindelse med at jeg skulle lave lillebrors ønskeseddel fandt jeg de fine biler, motorcykler og flyvere fra Playforever. De laver smukke biler, motorcykler, flyvere og racerbiler. Den engelske designer af Julian Meagher, som allerede i 11-års alderen blev dybt fascineret af køretøjer, deres form og det skinnende metal. Bilerne er et miks af kunst, mode, traditionel produkt design, modernisme og selvfølgelig styling.

Desværre er bilerne ikke godkendt til børn under 3 år, fordi de ikke er testet til det. Men især bilerne har virkelig vundet min kærlighed, så jeg tager chancen med dette lækre legetøj, som varer hele livet. Lillebror bliver nødt til at eje sådan en 🙂 Jeg har dog været i kontakt med importøren, som har lovet, at der er en ny kollektion på vej til børn under 3 år. Du kan se en masse fine modeller lige her.

aff.links

 

Hvad er affiliate links?

Måske har du længe undret dig over at du nogle gange læser nederste i højre hjørne på bloggen “aff. links”? Måske tænker du slet ikke ovre, når jeg skriver det? Og måske ved du udmærket, hvad denne kommentar betyder. Ikke desto mindre, så får du hermed en forklaring i dette indlæg.

Smil-i-hverdagen.dk er en meget lille blog, som skrives af en meget travl mor i en småbørnsfamilie. Jeg har fuldtidsarbejde, nyder mine veninder og ikke mindst min familie, som er det vigtigst i verden. Bloggen her skrives kun, når der er lidt tid i overskud. Nogle af de store mommy bloggere lever af deres blogs, bl.a. igennem affiliate links, sponsorsamarbejde og betalte indlæg på bloggen. Det er bestemt ikke tilfældet her! – men I skal bestemt ikke tro, at der ikke bliver brugt meget tid på bloggen. Det kræver meget tid at have en blog, som jævnligt har nye indlæg, ikke mindst det teknisk fundament på bloggen er krævende.

På bloggen har jeg valgt at samarbejde med Partner-ads, som er et affiliate netværk i Danmark. Igennem dette netværk har forskellige annoncører tilmeldt sig, da de gerne have flere besøgende, tilmeldinger eller salg på deres webhop/hjemmeside. Jeg er tilmeldt, som affiliate partner, dvs. at, når jeg indsætter et link på bloggen fra nogle af annoncørerne via Partner-ads, betaler annoncøren en lille procentdel af dit mulige samlede køb på deres webshop til mig. Et affiliate links vil aldrig komme til at koste ekstra for dig, som forbruger. Du skal således ikke være nervøs for affiliate links.

Der er rigtig mange, som bruger affliate links / affiliate markedsførings på nettet i dag, og desværre er det ikke alle hjemmesider, som overholder reglerne i Danmark omkring “ingen skjult reklame overfor forbrugeren!”.  Især mange store hjemmesider er ikke for gode til at gøre opmærksom på det. I skal dog ikke være nervøse her på bloggen, da jeg typisk henviser til de hjemmesider, som jeg typisk selv bruger. Det var også en af grundene til at jeg har begrænset mig til Partner-ads, da de har rigtig mange annoncører indenfor emnet børn og deres annoncører er de webshops, som jeg allerede bruger. Derudover vil aff. links altid bliver brugt på bloggen, selvom det evt. kun er et link ud af ti link i et indlæg.

Håber det har givet lidt mere overblik over, hvad affiliate links er? Ellers må I spørge 🙂 Nedenfor kan i se et billede af vores dessert forleden, hvis du vil have opskriften, så skriv en kommentar 🙂

aff. links