Kategoriarkiv: Opskrifter

Nemme koldhævede boller til hele familien

Jeg er rigtig glad for koldhævede boller. Man laver dejen dagen før, dejen sviner ikke, de kan varieres på mange måder og det er så nemt om morgen, hvor børnene bare gerne vil have morgenmad. Derudover slipper man for dej på fingrene og man kan nøjes med at bruge en skål/gryde samt en grydeske.
Den opskrift jeg bruger er en helt generel basis opskrift til ca. 12-15 boller.

Opskrift på de nemmeste koldhævede boller for hele familien.
– 1/2 l vand
– 1/4 pak gær
– 1-2 teske salt
– 1 spiseske olie
– 1-2 spiseske akaciehonning (alm. honning kan også bruges, men jeg synes at det er nemmere at fordele med akaciehonningen)
– 1 kg mel/korn/gryn (valgfri)

Rør salt, gær, og vand sammen til gæren er opløst. Tilsæt herefter olie og honning. Bland lidt af gangen af din valgte blanding af 1 kg mel/korn/gryn. Dejen bliver meget våd, og skal stå et køligt sted natten over med husholdningsfilm over skålen. Næste morgen forvarmer du ovnen til 175 grader (varmluft), hvorefter du med 2 spiseskeer former bollerne og ligger på en bageplade. De bages i midten af ovnen i ca. 15-20 min.

Jeg mikser tit mel/korn/gryn efter, hvad jeg lige har i skabet. Du kan bruge alt, hvad du lige kan finde på. Bollerne bliver ikke så grove, når jeg f.eks. ved at vores lillebror (9mdr) skal spise dem. Så kan det f.eks. være 2/10 del havregryn, 1/10 del hirseflager og 7/10 del hvedemel. Pas på ikke at lave dem for grove. Selvom hvedemel ikke altid er så populært, så er det også hvedemelet, som hjælper til hævningen. Ellers kan jeg nævne sesamfrø, hørfrø, hakket mandler, speltmel, solsikkerkerner mv.

Jordbær/rabarbergrød! – Hot or not?

Dagen er ændret pga. sygdom! – Så i dag har vi en total afslapningsdag, hvor intet er planlagt 🙂 Kun afslapning og hygge, hvor vi har nydt en hjemmelavet jordbær – rabarbergrød.

I min barndom var det nærmest en selvfølge at vi fik jordbærgrød ved min bedstemor. Et godt og hyggeligt barndomsminde. Jeg begyndte først at lave frugtgrød, da vi blev forældre og havde muligheden for at hente nogle af ingredienserne i vores egen have. Derfor er rabarbergrød og æblegrød favoritter herhjemme 😉 Der er jo noget hyggeligt i, at man sammen kan hente tingene til en frugtgrød, og i fællesskab lave en lækker frugtgrød. Hvad synes I? Er frugtgrød hot or not? Jeg tænker måske at holdningerne generelt har ændret sig i forhold til, da vi selv var børn? eller? Herhjemme er jordbær / rabarber populær i børnehøjden. Personligt er jeg ikke særlig god til at følge en opskrift, så I dag har jeg brugt:

  • De rabarber, som vi havde i haven.
  • En pose jordbær, som vi havde i fryseren.
  • 3 spske sukker
  • 1 tske vanilliesukker

IMG_7100

Hvordan gør I? Vil I hellere følge en opskrift, som en af disser her? Eller laver I også frugtgrød ud fra fri fantasi 🙂 Nogle gange kan man jo også vurdere ud fra, hvad man har i køkkenet! og hvad der nok smager godt sammensat.

IMG_7109

aff. links

Chokoladekage – uden sukker, mel og mælk

IMG_4754

Ihh, i dag får jeg besøg af en skøn veninde! Glæder mig rigtig meget til bare at sludre og hygge. Så har også lige haft tid til at afprøve en opskrift på en chokoladekage uden mel, sukker og mælk

Opskriften lyder på en mellem størrelse kageform:

– 4 bananer
– 4 æg
– 8 dadler (uden sten og uden sukkerlage)
– 2 spsk olivenolie
– 300 g. hasselnødder
– 3 dl. kakaopulver (usødet naturligvis)
– 2 tsk. vaniljepulver (ikke at forveksle med vaniljesukker)

– Hasselnødderne kommes i en blender og blendes fint til
– Stenene fjernes fra dadlerne, som kommes i blenderes sammen med resten af ingredienserne
– Det hele blendes godt og kommes derefter i en smurt bageform.
– Bages 25-30 minutter ved 175 grader.

Resultatet blev en lækker velsmagende chokoladekage.  Tror jeg vil prøve at servere den med lidt frisk frugt til, når min veninde kommer.

Himmelsk hyldeblomstsaft

IMG_4180

Ingredienser

40 blomsterklaser
3 citroner
2 l kogende vand1,5 kg sukker
50 g citronsyre

Kom blomsterklaserne i en stor skål. Skyl citronerne grundigt, og skær dem i tynde skiver. Læg citronskiverne på blomsterne. Bring vandet i kog, og hæld det over blomster og citroner. Tilsæt sukker, og rør indtil det er blevet opløst. Rør citronsyren i. Dæk skålen til, og stil den koldt i 3 døgn. Hæld saften op i et saftklæde, og lad saften løbe af i 30 min. Hæld saften på rengjorte flasker. Opbevares i køleskab. Kan fryses.

Madplan!!! Hvad er det?

Nu hvor jeg skriver madplan, så er der nok mange, som tænker: “Ja, det er også noget vi skal have gang i, meeen!!!” Og det har bestemt også været min tanke mange gange!

Der er jo rigtig mange fordele ved en madplan.

1. Typisk vil man handle færre gange
2. Det vil spare tid generelt
3. Der vil være færre impuls køb
4. Maden vil variere mere.

Vi har faktisk brugt Rema 1000’s madplan tidligere, og det fungere bare rigtig godt. Deres madplan er let, overskuelig, mulighed for hurtigt at vælge kød/fisk ingrediensen, og hvilken slags art af aftensmad. Desuden har de en “vælg tilfældig” funktion, hvis man bare søger en tilfældig madplan. Vi fandt dog ud af med tiden, at de ikke er så gode til at forny deres opskrifter. Derudover bliver indkøbslisten ikke samlet i en samlet indkøbsseddel, men er opdelt pr. ret mad.

Så jeg må indrømme at vi kørte lidt død i det. I stedet har jeg nu taget mig selv i mine meget idefattige indkøb. En ting, som jeg i hvert fald ikke gider!

Jeg vil gerne give min familie en varierende og sund kost. Derfor har jeg nu taget springet ud i Arlas madplan. Det er godt nok også en positiv oplevelse. Der kan bl.a. sorteres på:

1. Sæson
2. Hvor lang tidsforbrug retten kræver
3. Om det skal være særlig egent for børn.
4. Osv.

Derudover samles indkøbene af alle retter i en samlet indkøbsliste, hvor der kan tilføjes ekstra punkter, som man skal have udover til de ingredienser til selve madplanen. Det er derfor fantastisk let og hurtigt at handle ind med indkøbslisten fra Arlas madplan.

I forhold til selve opskrifterne plejer jeg at regulere i opskrifterne i forhold til, hvilke ingredienser vi kan lide! og hvilke ingredienser vi i forvejen har i vores køleskabe! Det synes jeg fungere rigtig godt i forhold til opskrifter på arla.dk.

Det er bl.a. blevet til laks med spelt i flødesennepssovs og agurkestænger vendt i rucolasalat:

IMG_4078

Alt i alt vil jeg anbefale Arlas madplan til alle, som gerne vil give deres familier en sund og variende kost, samtidig med at spare tid.

Knækbrød med masser af kerner

Jeg har aldrig været en stor fan af knækbrød, men efter jeg har fået hjemmelavet knækbrød ved min veninde, så har det ændret sig. Denne opskrift på knækbrød er hurtig,  helt enkel, velsmagende og er populær blandt alle aldre. Den oprindelige opskrift, som jeg fik af min veninde har jeg forlagt, men har netop lige lavet en omgang knækbrød ud fra nedenstående;

  • 1 dl havregryn
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl solsikkerkerner
  • 1 dl græskarkerner
  • 2,5 dl hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1,5 tsk. salt
  • 1 dl vand
  • 1 dl olie

 

Fremgang:

1. Rør ingredienserne samme – Bliver til en klistret masse.

2. Rul halvdelen af delen ud mellem 2 stykker bagepapir – og derefter den anden halvdel

3. Skær dejen ud i de former, som du vil have dit knækbrød i, og bag knækbrødene i ca. 15 min ved 200 grader

Mængden af de forskellige ingredienser kan reguleres efter ønske. Bare kom i gang. Velbekomme.

Chokoladekage på få minutter

Nogle gange nyder jeg nemme og hurtige opskrifter. Denne opskrift på chokoladekage i mikroovnen bliver jeg nødt til at dele med jer.

I en lille skål (lidt større end et stort krus) blander du;

  • 4 spsk mel
  • 4 spsk sukker
  • 2 spsk kakao
  • ½ tsk bagepulver
  • 1 æg
  • 3 spsk olie
  • 3 spsk mælk

Jeg deler typisk dejen op i 2-3 små porcelænsskåle, og giver kagerne 2-3 minutter på højeste varme i mikrobølgeovnen afhængigt af potionsfordeling. På den måde har du portionsanrettet kager på få minutter. Du kan også lave kagen direkte i den skål, hvor du blander dejen i, så sparer du på opvasken, men du skal huske at chokoladekagen skal have længere tid i mikroovnen.

En hurtig og velsmagende kage, som de fleste kan lide.