Julekalender # 3 – de utraditionelle 3 ting på en gang

Julekalendere fylder allerede godt op her hjemme! – Og selvom prinsessen for alvor først kan være med i år, så er hun faktisk allerede forkælet med hele 3 stk. julekalendere.  Hun får en pakkekalender, en u landskalender (Jullerup færgeby) og sidst men ikke mindst er hun blevet forkælet med en bobles julekalender fra abeungen.dk.

De første to julekalendere har jeg allerede tidligere omtalt her på bloggen, men I har endnu ikke hørt omkring den mest utraditionelle julekalender. Bobles har nemlig i år lavet en anderledes og nytænkende julekalender, som er alt andet end en traditionel julekalender.

_MG_8083

Julekalenderen hedder “jagten på juleglæden”, og sætter fokus på børns motorik, bevægelse! – Derudover er der en julefortælling, interaktive spil og selve kalenderen er et dukkehus (campingvogn), som udvikler sig hen over december. Hovedpersonen er Katrine Bille fra Ramasjangs Lille NØRD, hvor hun i fortællingen møder 3 forskellige dyr, hvor de bl.a. hjælper hende med at komme i julestemning.

IMG_8121_1

Fortællingen er skrevet af børnebogsforfatteren Louise Roholte, og de enkelte figurer og lege er inspireret af bObles’ legesyge tumle-univers. Eventyret findes også på den danske børnekanal, Boomerang, som blænder op for dagens afsnit af “Jagten på juleglæden”.  Julekalenderen sendes hver dag fra d. 1.-24. december, og er baseret på den samme historie, som i den fysiske julekalender, så børnene oplever glæden ved at se dagens fortælling udfolde sig på TV.

IMG_8124_1

Jeg har været meget spændt på kalenderen, da vi faktisk er en af de særlige familier, som ikke selv har nogle af bobles store tumlemøbler. Ja, vi findes faktisk stadig os særlinge 😉
Men med mit smugkig kan jeg ikke gøre andet end at glæde mig til at åbne den for R! – Hun har allerede fået at vide, at Katrine bor inde i vognen! Og er meget spændt på om Anders også bor derinde! Så mon ikke vi skal finde en masse gode aktiviteter at lave hen over december?

Julekalenderen er simpelthen så fin og deltaljeret, hvor der er lagt vægt på kreativiteten og aktivering af børnene! Meget bedre en et stykke chokolade, som kan proppes i munden (Det er bare min mening). Om vi får brugt alle de forskellige ting, som julekalenderen kan tilbyde, er jeg ikke sikker på! – Men det gælder jo også om at fange barnet, hvor det befinder sig bedst. Det er egentlig også derfor jeg er helt vild med denne kalender, da vi kan tilpasse efter R’s dag og humør! – Det er jo ikke altid alting man kan overskue efter en hård dag i dagplejen.

IMG_8125

Da jeg kun her smugkigget i den fine kalender, så har jeg endnu ikke fået fingrene i alle de fine dele fra kalenderen. I kan dog nederst i indlægget se et billede af det fine indhold, og nedenfor billedet kan I se indhold i kalenderen samt online materialer.

Julekalenderen kan købes ved abeungen til 299,- hvoraf de 50,- går til Børneulykkesfonden. Pengene vil blive brugt til at skabe mere bevægelse og fokus på børns motorik i landets institutioner.

bobles

Julekalenderen indholder:

  • 1 campingvogn (æsken), der kan bruges som legehus til figurerne
  • 3 små dyr i skum (de 3 hovedpersoner i historien)
  • 24 kuverter med et afsnit af julehistorien og en illustration
  • 14 tryk-ud figurer i pap, der kan stilles ind i campingvognen
  • 13 ark klistermærker, så du kan pynte campingvognen
  • 4 interaktive spil (downloades på dagen)
  • 9 fin-motoriske opgaver
  • 9 grov-motoriske udfordringer/lege
  • 24 konkurrencer med mulighed for at vinde bObles præmier og andre overraskelser
  • Login til hjemmesiden www.jagtenpåjuleglæden.dk

Online finde man:

  • Katrine Bille, der læser dagens juleafsnit op
  • Finmotoriske opgaver, der kan printes ud
  • Dagens konkurrence om bObles præmier
  • Musikken til julekalenderen
  • 4 interaktive spil med figurerne fra julekalenderen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *