Test af snekugle med lys og glimmer fra Djeco

De yndige snekugler fra Djeco har været omtalt flere steder i løbet af det sidste halve år, og er blevet en kæmpe succes på rigtig mange børneværelser. Vi har også allerede erhvervet os en herhjemme, og de er blevet omtalt 2 gange tidligere på bloggen (under indlæggene Djeco snekugle med natlys – Nyheder og 5 smukke bud på lamper til børneværelset).

Selvom mange allerede har købt en af de fine snekugler til børneværelset, så efterspørger rigtig mange dem stadig og har mange spørgsmål til de fine snekugler. Jeg vil derfor prøve at komme ind over de fleste spørgsmål i forbindelse med snekuglerne fra Djeco i denne lille test.

Lige nu findes der 3 forskellige udgaver af den smukke snekugle med natlys og glimmer, men til marts oplyser Play For Life, at Djeco sender hele 4 nye udgaver på markedet. De fine nyheder kan allerede ses på  Play For Lifes intagram profil, som er den danske importør af Djecos fine univers.

Den fine ballerina udgave er lyserød, så der var ingen tvivl om, at denne skulle være hjemme på vores børneværelse. Det var egentlig svært at vælge, da de er fine hver især! – Men lyserød er altid et hit, så jeg tog det sikre valg.
Herhjemme bruges den fine lampe hver aften, som en skøn alternativ natlampe. Nedenfor kan du se den, når den er tændt. Lampen får hele tiden glimmeret til at køre rundt, og skifter imellem 5 farver.

IMG_8674

Og nu vil jeg så komme ind på alt det praktiske! – For hvorfor kunne jeg egentlig ikke bare have købt en natlampe til 20 kr i den lokale Bilka?

Det hele startede egentlig med at den lampe, som vi tidligere havde brugt til natlampe gik i stykker og kunne ikke reddes. Den var ellers fine! – og havde det samme stjerneskær, som Djeco snekugler har. Den hang op på væggen, og kom aldrig i nærheden af sengen.
I nøden fik erhvervet os en billig udgave fra det lokale super marked, men jeg havde det ikke godt med at den kunne lyse hele natten inde ved hende.
De første undersøgelser af den smukke snekugle begyndte her, da den nemlig er med timer. Dvs. at den lyser 2 timer efter den er sat til timeren, dermed vil den aldrig risikere at være tændt i længere tid.

IMG_8673

Materialerne til snekuglerne er i den bedste kvalitet, så der kan ikke ske de store skader, hvis junior pludselig mener, at kuglen ikke skal være, hvor mor eller far har placeret den. Selve kuglen er f.eks. lavet af pleksiglas, og vi kan herfra bevidne at den er mere holdbar end man skulle tro:) Der har tidligere været omtalt på diverse facebooksider at den larmer, men det er ikke normalt! – så forhør dig ved din forhandler, hvis du mener, at din lampe larmer på et uacceptabelt niveau. Der vil selvfølgelig altid være en svag lyd pga. moteren, som skal sørge for at glimmeret bliver ført rundt.

Men udover de praktisk overvejelser, så vil jeg heller ikke skjule skønheden i de fine snekugler. Der er ingen tvivl om at det er en fin pyntegenstand på værelset. Kvaliteten er i top, og det ses tydeligt på lampen. Det er en betagende og magisk fin lille lampe, som appellere til en lille virkelighedsflugt i en ellers travl hverdag.

IMG_8672

Alle, store som små, bliver fanget af den fine udstråling, som lampen udstråler. Hvis du er fanget af lampens skønhed, så skulle du bare se den i den virkelige udgave! – Den er simpelthen så smuk.  Lirum Larum Leg har alle 3 udgaver på lager nu!

Nedenfor kan du se en kort video, hvor du kan se lampen i aktion. Såfremt jeg endnu ikke bare besvaret dine spørgsmål, så skriv til mig! – Og jeg skal prøve at besvare de spørgsmål, som du har 🙂

Mange hilsner fra en meget positiv mor til ejeren af den fine Djeco snekugle

aff.links.

5 thoughts on “Test af snekugle med lys og glimmer fra Djeco

  1. Durita

    Hej. Jeg har et spørgsmål. Vi har også fået denne smukke natlampe på natbordet. Også i lyserød. Men glimmeret i vores lægger sig på bunden efter den har været tændt i 10-15 min. Det blev jeg lidt skuffet over. Gør jeres også det?

    Svar
    1. Smil i hverdagen Forfatter

      Hej Durita,

      Tak for dit spørgsmål. Det havde jeg egentlig ikke selv tænkt over, så det var dejligt med det spørgsmål. Min kugle gør præcis det samme, så jeg har forhørt mig ved distributøren. De skriver “Glimmeret i snekuglerne vejer lidt (og er lidt forskellig slags afhængig af model), så efter noget tid kan det være nødvendigt, at vende snekuglen på hovedet igen, for at sætte glimmeret i bevægelse”.

      Håber det er svar til dig. Eller vender du bare retur 🙂

      Vh

      Svar
  2. Pingback: 20% på næsten alt hos legebutikken.dk | Smil-i-hverdagen.dk

  3. Caroline

    Har købt denne kugle med ballarina men min larmer ekstremt meget har fået min anden datters bytte en gang og den virker så nu.. men butikken. Jeg har købt den i er nu lukket hvad går jeg så lige er der nogle steder man kan kontakte og sende ind??
    Min datter er så glad for den lampe i en alder af 6 år.. håber på nogen kan hjælpe

    Svar
    1. Smil i hverdagen Forfatter

      Hej Caroline

      Jeg kan ikke helt se ud fra din besked, hvornår lampen er købt.

      Desværre har jeg hørt fra flere at der er været nogle produktioner, som havde fejl. Dette har importøren også indrømmet for nogle år siden, hvor nogle af lamperne blev byttet. Det er dog ved at være flere år siden. Derudover er lampen ændret med årene, hvor bl.a. min datters lillebror har den nyere udgave. Lampen kan heller ikke holde til at børnene selv gør rundt med den. Jo flere gange de bliver tabt på gulvet desto større sandsynlighed for at de kommer til at larme. Så lidt afhængigt af alder og årsag, så ville jeg forsøge at skrive til importøren om de kan hjælpe.

      Du skal dog være OBS på at der kun er 2 års reklamationsret. Prøv at læse her først: https://taenk.dk/raadgivning-og-rettigheder/reklamationsret-10-vigtige-regler
      Og overvejer lige netop din situation.

      Håber det kunne hjælpe.

      Mvh

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.